DU ER SIMPELTHEN IKKE RASK
Har for nyligt hørt noget om, at lister er gode. Jeg har også en liste. En liste over ting, som bør italesættes. Ting som bevæger sig i de inderste følelser. I hjertet du ved. Og det deler jeg da glædeligt ud af.
Jeg synes, det er yderst mærkværdigt, hvor meget pis man nødvendigvis skal være vidne til i ét liv, som nu også er ved at være halvvejs, vil jeg skyde på. Man møder sgu så mange mærkelige mennesker, som fylder verden med så forfærdelig meget nonsens, at man lige engang i mellem må knibe sig selv i mellemkødet for at få vished om, at man er sprællevende.
Kender I ikke de der irriterende individer, som fik bedrevidende mådehold stukket op i tarmen som spæd, og det skal vi andre så trækkes med resten af alle de år, de render rundt og trækker vejret.
”Altså, hvis du køber den der Rittersport med 72% kakao i, så kan du nøjes med bare ét stykke.” Gu’ ka’ jeg da røv! Hvad fanden snakker du om, tosse, det er en Rittersport, jeg er da pisse ligeglad med om den er spækket med nødder, marcipan eller et højt indhold af kakao – den er væk siger jeg dig, vupti, hvad er det du ikke forstår? Det er simpelthen en mærkelig holdning til chokolade … ét stykke af gangen, må jeg være fri. Chokolade kan jo ikke holde sig, hvis det er blevet åbnet, det er sgu da almen viden!
”Ved du godt, hvor klamt flæskesvær egentlig er, og svin kan jo ikke svede, og de lugter.” Der skal eddermageme bare en omgang hudbolcher ind over, skal der, jeg har slet ikke ord for, hvor irriterende du er at høre på lige nu! Det er jo ikke fordi jeg siger til dig, at raw-food slår dig ihjel. Eller jo det gør jeg så, men det er kun for dit eget bedste.
Og som om al denne galskab ikke skulle være nok, så bliver jeg lige hver eneste dag til frokost mindet om, hvor meget livet sutter smørkrans, når catering-klovnene slår til igen – og sirligt har stået og smidt en dild-busk ned oven i hver eneste af retterne. Dild i buske. Hvad fanden er nu det for noget? Aaaaarrrrggg! Prøvligeoghørher, det er fandme da bare ikke i orden. Jeg kan jo ikke bruge dild til noget som helst, ud over at smide det ud – men det synes jeg da ikke, JEG skal bruge min sparsomme frokostpause på, det må være noget for en studentermedhjælper, hvis det endelig skal være. Men sådan en fulgte jo ikke med dagens ret. Dild skal dø! Ligesom rosiner.
Hallo, hvor er min sommer, sol og Shiraz til at skylle det her vanvid ned med? Ja, jeg spørger bare.
EN SPURVS FORÅRSFORNEMMELSER
Ordleg, HeyTell og Matadormania. Ting, som man ikke skal være for fin til lige at hive op af baglommen, folkens – et fint mix af alt det moderne stads og så lige et pift af Maude.
Prøvligeoghørher. Jeg kan ikke finde det store at brokke mig over for tiden. Det skulle da lige være rosiner – de skal generelt bare holde deres kæft. Men nu hvor forårsfornemmelserne bølger gennem min gamle sjæl som en weekendtur til Lalandia, så er det sgu blevet tid til en hurtig update på ting, jeg sporter. Og det burde du også gøre.
I gode gamle dage, dengang neon var at finde på trøjen, og Jimi&René var et hot boyband, der florerede en lille bræt-dille, som var pisse sjov for alle andre end de ordblinde. Der er naturligvis tale om det hyggelige ”skrible skrable” spil, som de fleste i dag kender som Wordfeud, hvor man tæsker løs på vennerne i den virtuelle verden. Så har du en værdig modstander i tankerne, så smid en WF-invite – and let the games begin. Lad mig bare sige, at det er en helt igennem fantastisk følelse at uddele bøllebank til en kæk eks, en fuldfed flirt eller en højrøvet slægtning. Når det sker. Fatter stadig ikke alle de gange jeg taber?? Nå, men hovedformålet er heller ikke nødvendigvis at vinde, det er dermed noget ganske andet. Nemlig alle de infantile fnis og gakkeløjer, man spontant oplever i fuld flor, når man trykker på ”play” knappen og ser ordet SÆD lyse op på skærmen. Et S ord der ligger godt i munden hos nogle, men som hos andre er et fy-ord. Næste mission er ordet PENIS … derefter SKRÆV. Åhhhh jeg hygge-klukker allerede bare ved at skrive det her! Den dag ordene DILLERBASSE og VINKEMIS bliver officielt godtaget i spillet, tager jeg fri fra job bare for at game i døgndrift. Selvom man er voksen kan man jo godt være barnlig.
Næste hit på listen er den fantastiske mulighed for at rende rundt og lege Top-Gun eller tung trucker. Installer walkie-talkie app’en og du entrerer en helt ny verden, som før kun er betrådt af folk i uniformer – eller wife-beater. Men nu er universet dit, så gå all in og fyr den max af. Det skylder du dig selv. Enhver modtaget besked bekræftes med et ”A-ok” eller ”Roger that”. Enhver besked bør afsluttes med ”Over and out”. Og så fremdeles. F.eks. hvis du lige vil tjekke op på om din ven har styr på shittet– så lyder det sådan her: ”Check one, two – what’s your status, please confirm. Over and out.” Du kan naturligvis også blot tale dansk, MEN, det fritager dig ikke fra at bruge begreberne ”Over and out”, ”Roger that” osv. i start og slut. Sådan er reglerne! Hvis du er lidt rutineret, så tager du den lige et skridt videre – og tildeler dig selv et kode-navn. Rubberduck er nok noget af det største, man kan kalde sig selv. Lige efter Spurven.
Men pas nu godt på. Fald ikke i fælden. Det er satme blevet så skide trendy altid at være online og tale om apps, sociale medier og det der er værre. Og er der noget du pænt meget nok har lyst til at lade være med, så er det bare at følge trop og være en overprætentiøs fashion-sucker. Ja, det var ikke et pænt ord, bevares, men jeg synes ikke man skal diskriminere, bare fordi sammensætningen af bogstaver tilfældigvis kan smage en smule af sukat. Skal du være en hyggesnob i ny og næ, og det mener jeg bestemt du skal, så gør det korrekt – det handler om stil! Og også lidt om liderlighed. Folk med dybde og integritet nok til at sætte iPhone 4’eren på lydløs, sætte Libratone på pause og snuppe en retrotur med Misse og Maude på dvd’en, er bare møgsexede. Sandhed! Matadormarathon er det nye brun. For det første er det DKs bedste serie, ever. Og hvis du ikke tror mig, kan vi lægge arm om det! For det andet er der citatinferno af pureste kvalitet lige fra Hans Christians lune til Mads Skjerns kyniske udbrud. For slet ikke at tale om Maudes enestående attitude, som vi alle kender fra os selv, men ikke sådan helt går og indrømmer til andre end Psyko-Eva: “Puha, de lugter, Hans Christian.” … Lige præcis, nedtursungerne i pøblen fra de dårlige postnumre kan man bare ikke altid lade være med at bemærke 🙂 Og mangler man lidt intriger og spænding i hverdagen, kan man bare køre den ind som en gal Misse Møge: ”DE ER DRAGET AF MIG!!”. Det er det jeg siger, nogle gange handler det også bare sådan lige lidt om almen liderlighed. Altså lidenskab. På den pæne måde. Kemi og poesi. Uden grimme ord.
HVORFOR GØR DE DET?
One-piece smølfer, Baresso-sadister og overhalings-paranoia’ere. Jeg forstår dem ikke. Hvorfor gør de det?
Mange taler om at gadebilledet i dag er plastret til med porno, druk og drugs. Gid det var så vel. Virkeligheden er sgu noget mere alarmerende. Her er et lille ensemble af fænomener, jeg gang på gang må tvinges til at være vidne til – uden at have fået psyko-eva’s håndbog til at selv-projicere behagelige billeder fra det indre ”happy place” med på vejen. Hvilket sgu efterhånden er en nødvendighed i Kongens København her i tyvetolv.
”Du har iført dig heldragten fra Helvede – smut ind og klæd om”
Hele sidste år og fandme om ikke også det fortsætter i år med denne multi-mystiske trang til at se dum ud. Jo, er du på festival eller til polterabend så måske, men for Guds skyld lad ellers være med at iføre dig denne bomuldsheldragt med stor, bred lynlås gennem sig. Den gør sgu ikke noget godt for hverken din udstråling eller min lyst til at tale med dig. ”Jamen det er en ægte One-Piece, den er bare så hyggelig, og jeg føler mig bare så moderne, jeg er jo lidt af en urban trendsetter!” Lille skat, den er blå, og du har lynet den helt op i dobbelthagen, du ligner en syg smølf jo. Oppustet og malplaceret, hvis det var det udtryk du gik efter, så tillykke, det lykkedes. Men inviter du bare til slumberparty, så ringer jeg efter Teletubbies – det bliver dekadens mest moderne dansant. Skal vi sige nu på fredag, så kan vi også lige skåle i Pisang Ambon og sige velkommen til det nye millennium!? Det er jo det rene vanvidsbeklædning det der, mine hornhinder skal nu graves frem bag den nyfundne galdesten, jøsses kineser.
”Undskyld, er du sød og ringe 112”
Ok, det her er bare rendyrket ondskab. Du ved, jeg fucking elsker min mokka og du tager i forvejen en gedigen pris for den sorte sovs, så er det for meget forlangt, at jeg lige får lidt af den grande service med på vejen? Cool nok, du forstår, jeg er en travl herre, så jeg får lige en smart plastik-tut på toppen af koppen, jo tak – den skulle så være lettere at gå og drikke af. Bevares, mine ben bevæger sig ja. Men min gane er nu pist væk. Og et eller andet sted har jeg faktisk ikke sådan rigtig lyst til at undvære den. ”Mist din mund punktum nu” er jeg bare ikke nede med. Den tut er jo ikke en skid let at drikke af! Den har to indstillinger. 1: Du går og forsigtigt sipper din Americano, imens du automatisk proklamerer et ”aaah den er god” dog uden overhovedet at få en eneste dråbe i ganen – og du opnår med ét en selvbevidsthed som fortæller dig, at du er en nar. 2: Du får det store chok, der efterlader dig tæt på at urinere helt ned i dine All Stars af ren og skær frygt og forfærdelse – du har hele krydderen fyldt med kogende væske, og du kan absolut ikke smage en skid, for du er komplet brændt af indvendig. Der burde stå på skiltet: ”Kommer du tilbage og køber en mere, giver vi dig et gratis grin lige op i dit chokerede a-hul med i købet.” Den slags pranks er bare ikke kosher i min verden. Kaffe er sgu helligt!
”Er du pænt vindblæst eller bare monster-paranoid”
Det gør ingen forskel, om man forcerer Valby Bakke, om man cykel-chiller på Strandvejen, eller om man slet og ret bare pronto skal på tømmermændscykeltur fra Bryggen ind til Burger King – man finder altid de her cyklister, der har mistet al sund fornuft og tror, at man selv tror, at man godt ved, hvad de tror i det her skæbnesvangre splitsekund efter, at man har klimtet med klokken og bedt vedkommende fedte ind til siden, i stedet for at ligge og småsludre ved siden af sidekammeraten i slo-mo. Sig mig, hvad fa’en er det du er så angst for? Jeg forfølger dig ikke, kammerat, jeg har det bare sådan lidt knapt med både tid og tålmod, forstår du, og nu har jeg ligget her helt oppe i røven af dig over 200 meter uden, at du lige har fattet min pointe. Men nu skal jeg da sige dig, hvad jeg egentlig tror, at du tror. Jeg tror, at du godt er klar over, at du har placeret dig i overhalingsbanen – og at det derfor nok ikke kommer som den store overraskelse for dig, at du sådan set godt må OVERHALE, nu hvor trafikken presser på bagfra. Men det formår du så sjovt nok ikke, du kigger dig i stedet febrilsk over skulderen og bliver komplet handlingslammet over at se mit spørgende ansigt: ”Sker der snart noget, fætter guf?”. Men så sker det gudhjælpemig pludseligt, du får din forkromede handlingskraft i fulde omdrejninger, og så flytter du dig. DEN FORKERTE VEJ, hvordan fanden kan du bremse op, retardo, du ligger i overhalingsplaceringen, du har mig lige i røven, og jeg har ca. 10 andre bag mig. Man ser heller ikke særlig tit på motorvejen, at folk i overhalingsbanen lige bremser op og lader sig falde bagud i trafikken og ind bagved igen, når der kommer trafik, som gerne vil forbi. Tja, hvorfor mon? Overhalings-paranoia’ere. Jeg forstår jer ligeså lidt som jeg fatter kapers. Og rosiner. De skal generelt bare fuck af.
SNAPS ER IKKE DIN VEN!
– og jeg gentager, snaps er IKKE din ven. Og det bliver den heller aldrig.
Bevares, jeg har hørt rygter om en notorisk kanel-snaps, som eftersigende smyger din sjæl med tonerne af sirene-sang ligeså smukt som myterne fortæller. Men indtil jeg har set og smagt det, findes den slags ikke.
Men altså, hvad fanden er det der sker i november/december? Vi får akut amnesia behændigt akkompagneret af den obligatoriske strabismus, der flexer sin 6pack efter midnat. Ja, det er fine begreber jeg slynger ud, men det er bare fordi lægmandstermen er så familiær en historie, at vi får spontan refluks – endda uden at man lige får et tip om at det er på vej i form af den der særlige mundvand og smag af jern 30 sekunder før.
Jeg snakker naturligvis om vores flotte forglemmelse omkring bordherren fra Aalborg. Han er sikkert rød og iskold. En fucking amoralsk pariah, der gør alt for at komme med i ”the in crowd” at han udøver den mest forræderiske gerning af dem alle: Han foregiver at være din ven blot for at stikke dig i ryggen, når du ligger ned – bogstaveligt talt ligger ned.
Du mærker egentlig godt i starten, at der er noget uldent ved ham, så du holder dig lidt på afstand. Du skal ikke nyde noget. Sæt nu han viser sig at være en mega spasser. Men pludselig kalder han på dig. Det startede med en sær hvisken, men nu synger han så smukt til dig. Og så sker det uundgåelige – det store faktum: At vi er et produkt at vores tid. Du falder for den virale markedsføring – flere af dine venner deler om sig med smagsprøver og sjove, farverige anekdoter om den respektfulde Linje og ham den gamle Høker. Alle de virale mesterværker har en fantastisk morsom slutning, som hele bordet synes er så fantastisk at flere endda sender historien videre på SMS til andre venner – der sidder og har gang i samme scenarie et andet sted i byen. Nu er du solgt, det her ER din ven. Snapsen er sgu så sød, og se en smuk flaske den er i, jamen altså det ligner jo bare vand, hahaha hvor er det da dumt, at man var så skeptisk i starten, det er jo komplet gakkelaks, det er jo bare snaps – og se hvordan de andre ved bordet direkte nyder den lille skarpe! Alright, de ligner nogen der er ved at passere en nyresten, hver gang de tager en slurk, men for fanden altså, de banker glasset i bordet kort efter og skriger: ”Haps haps haps …” og griner med varme kinder. Pludselig forstummer alt i rummet og du mærker en vis insisteren i dit bryst, der er noget der må ud. ”SÅ STIK MIG DA SÅDA N EN SNAPS NU SKAL JEG SATME VÆRE MED I ALT DET HER JEG ÅBENBART GÅR GLIP AF – YEEEEHAAAA!” ja, det er det du hører dig selv sige, imens du frådende langer endnu en kålpølse på porcelænet, og vender glasset om, så det nu er muligt at få de fine gennemsigtige dråber hældt op. Heldigvis har du en meget høflig sidemand, der meget elskværdigt hjælper dig og din nye ven på rette kurs.
Fy for helvede, din nye ven smager af oktan 95 og dild. Du laver akkurat samme mimik, som du før observerede dine venner gøre. Dit ansigt og krop vrider sig i smerte, din milt kalder på sin mor og dit mavesår farer forskrækket op Alt sammen i et inferno af ren og skær INTERNAL MAYHEM – der varer i 17 sekunder. Hverken mere eller mindre. 17 sekunder. Og så dukker der en sær lettelse op i systemet. Du er klar på en mere! Fucking A det her er the shit. Du skal da ha’ en til, det er da det du skal. Glem alt om musselmalede stel og flæskesteg – din nye ven er fra Dobbelt A og han er fandme sjovere end alle dine andre venner!
Forræderen er nu inde bag dit skjold. Som en anden Trojansk Hest eksploderer han i et rent vanvidsprojekt, der indebære at du momentant bliver pletvis blind og lettere døv – og i hvert fald monster tungnem og mongolagtigt.
BOM SAGDE DET!
Du oplever hvad der bedst betegnes som en ud-af-kroppen-oplevelse. Og du mærker det lakerede trægulv komme nærmere. Du gør hvad du kan for at flygte over i den bløde sofa. Du ved ikke om du nåede det. Men det er her du vågner – to timer senere hvor stort set alle andre er gået hjem. Du mærker dit hoved fylde lige så meget som den der luftballon, du spottede på himlen i sommers. Du mærker hver eneste organ i din krop. Dit lys bliver slukket.
Du vågner dagen efter og kan ikke finde ud af, hvad der er bedst. At blive i spurte-afstand til toilettet, eller tage chancen og gå ned på Mc D. Et dilemma der kommer til at fylde hele din dag. Og pludselig er det mandag, og du er MEGA smadret og direkte træt af dage, imens du står tidligt op selvom det stadig er mørkt og skal på job.
SIG NEJ FOR FANDEN! Stik kæppen i hjulet på din ven fra Aalborg!
Lad ham ikke få fat i dig – giv ikke op og lad ham ikke få et ben til jorden, drop ham når du sidder ved bordet. Drik hellere noget andet så. Det kan jo f.eks. være kanel-snaps, hvis den altså er så god som rygtet siger.
Velbekomme folkens …
STORT EGO OG ØMME BALLER
Onkel S er nok ikke den eneste, der har opdaget at det danske sommerland udvikler sig til noget af et Rocky Horror Show i en måneds tid her i sommersæsonen. Sjovt nok i samme periode, som der er en flok tumper, der udlever deres fetich med tricot, savl og pedaler et sted i Frankrig.
Fred være med det, de er jo bare en omgang pedalludere, der får penge for det. Til gengæld må jeg direkte holde ind til siden på cykelstien blot for at få ro på den spontane refluks, der vælter frem som en anden Eyjafjälljokull, når jeg omringes af hvad der må betegnes som et fænomen, der er knap så meget forstået.
Hold nu op med at iføre jer de alt for stramme shorts med ekstra skum i nummi, en lam tricot med plads til 12 vanddunke på ryggen, handsker med køle-elementer, så I undgår vabler og lækre click-sko til den nærmest ikke eksisterende, men meget aerodynamiske pedal, bare fordi I skal cykle de sædvanlige 5 km på job.
Ja, jeg ved godt at du engang cyklede jävle hurtigt over Valby Bakke. Og jeg ved også godt, at du får stådreng, når du ser en sprød g-streng røv her i sommervarmen. Men lyt nu godt efter, tophat. Du er ikke Virenque, Armstrong eller Schleck. Og der er ingen lækre damer, der kindkysser dig og stikker dig et tøjdyr når du ankommer på job. Faktisk, så kan jeg garantere dig, at det du som maksimum oplever, er medlidenhed. Din patetiske og alt for meget over-the-hill opblæste tosse. Magter det ikk’.
Hør her, jeg cykler mig hver dag 14 km til og fra job. Jeg har helt alm. tøj på og jeg ved godt det er helt ubegribeligt i din verden, men nu det hedder, sidder du ned? Jeg oplever sgu ikke ømme baller af at cykle en halv times tid! Tadaaaa!
Slut nu med det tricot-trip, jeg får sløj milt af det pis …
Har måske lidt på fornemmelsen, jeg ikke engang er den eneste.
Onkel S Blog 