Monthly Archives: februar 2015

3 typer der giver lange løg

Verden er fuld af ja-hattedamer og ditto mænd. Vil du læse om selvhjælp, mindfullness og glas der altid er halvt fyldt, så er du landet det forkerte sted, min ven.

Det er slut-februar, der er stadig alt for lang tid til sommer. Derfor kvitterer jeg med lidt hyggeharme. Denne gang om 3 typer, du sikkert allerede kender. Hvis du har lange løg, så gør du.

“Facebook” typen:
Folk der laver posts som: Køb min lejlighed, køb min bil, min cykel, min iphone, min … og så ingen fucking pris. Stop det. Hvis jeg først skal tilfredsstille dit lamme opmærksomheds-gen med en besked ”Ok, den er godt nok fed, det kunne måske være noget for mig, hvad koster den??”, og du derefter skal tage den over grænsen med retorten: “Tihi, kom med et frisk bud” – så orker jeg sådan set slet ikke at overveje at tage dig seriøst. Hvis du vil sælge noget, så sæt en pris på. Det er sådan en lille forretningsfidus, jeg gerne deler gratis. Brug den. Især hvis du gerne vil have venner.

“Lomme-antropolog” typen:
Folk der italesætter, hvis du har korslagte arme, imens du taler med vedkommende – og derfra giver dig en lækker svada omkring de lukkede signaler, du sender. Det er her du overvejer at åbne dit kropssprog op med en syngende lussing, men du ved bare at det nok afføder nye antagelser omkring din gestikulation, så du lader være. Men du mærker løgene nede i knæhøjde i ren desperation over at face sådan en tosse. Det er ofte de samme tosser, som elsker at sætte ord på alt, hvad de ser, fordi de tager det så pisse nært. Tossen opdager at du kommer til at gabe imens I taler sammen og udbryder straks “Ok, er du bare træt af at høre på mig eller hvad?!” Her er en lussing også velkommen. Så kan du altid følge op med lidt velvalgte ord.

Ro på, narcissist, det er sgu ikke alt, der handler om dig. Og hvad er det for en trang i mennesker, at videreføre dumsmarte teoretiske begreber fra oldtiden til nutiden. Hvad så hvis jeg er træt og min hjerne trænger til ilt … skal jeg virkelig undskylde for det? Lange løg.

“Nå, er det mig nu” typen:
Hvorfor er det altid de mest langsomme mennesker, der står i kø til fast-food? Det giver ingen menig. I det splitsekund, hvor der ikke længere er nogen foran i køen, og barnet med kasketten bag disken siger “Ja, hvad kan jeg hjælpe dig med?” – lige dér sker der en kortslutning i bøtten på folk.

”Øøøøøh, jah, er det mig nu?? Øøøh, jeg ved det ikke helt, øøøh, de der chili cheese tops, er de meget stærke? Øøøøh, jeg tror i hvert fald, at jeg skal have en Mc Feast … den der Big Tasty er måske også god, jeg tror jeg tager den i stedet. Nej, vent, øøøh, om den skal være en stor menu eller lille, åh, det er et godt spørgsmål, ja, hvor sulten er jeg egentlig, ej, bare lad det være en lille menu, nå ok, får jeg den store for kun en 5er mere, ej, så prøver jeg den store, hvad har I af forskellig sodavand egentlig? Ej, nu er jeg i tvivl med den Big Tasty alligevel, hvad har I ellers?”. Og der kigges febrilt op på tavlen.

Lad os nu bare være ærlige, den der tavle er udstyret med store fede billeder af maden efterfulgt at navne og pris. Det er fandme ikke så svært, kom nu bare i gang, altså. Det kræver sgu da ikke en særlig analyse, det er omtrent lige ringe det hele, og du står der fordi du mærker den der spontane sult – så kom i omdrejninger, eller jeg vælger for dig OG tvangsfodrer dig med en tragt og en knyttet hånd ovre bag gummiklovnen, som også har fået psykopat-lange løg af dig.

Nåhmen altså.
Lad os håbe marts bliver bedre.
Hygge derude!

med emneordet , , , , , , , , , ,