Jeg har nu i noget tid bevæget mig ud på diverse ture med løbeskoene på, og her har jeg spottet en masse andre løbere – som udviser en eller anden form for løbestil. Det fik mig til at tænke på, om jeg egentlig selv har én, eller om jeg bare ligner en, der skal have hjælp fra start til slut. Der findes de klassiske løbere. De har alt det nymodens gear på – evt. også et svedbånd hist og pist og i hvert fald vaskeægte løbetøj købt et sted, der sikkert hedder Kipketer.dk eller deromkring. Der er dem, der har verdens mest fokuserede mine på, hvor man tænker: Ok jeg må af vejen, ellers går ham der Chuck Norris på mig. Og så er der også dem – de lidt irriterende af slagsen – som løber med en makker i højt tempo, og bare griner og snakker på hele turen. Dem, der åbenbart ikke så tit skal trække vejret. (Hvordan gør de??) Og så er der også nogle helt andre, som jeg længe har undret mig over og tænkt: Sig mig, hvorfor dælens er det nødvendigt at lufte fingeren sådan:
Har du selv set disse løbere? Hvorfor er det lige, at de skal rende og stritte med tomleren, bare fordi der skal lidt fart på – I don’t get it? Det ser jo ret tosset ud egentlig. Efter lang tids undren, og lad mig bare indrømme også en del spontan refluks på vejen, så måtte jeg jo gå lidt dybere her. Det går jo ikke at jeg også får sure opstød hele tiden, imens jeg selv har travlt nok med at holde lunger, sidestik og prostata i skak på sådan en tur. (Hvilket dog nok til tider kan forklare en lettere psykopatisk løbestil fra min side).
Ingen jeg har talt med kan umiddelbart forklare denne tomler-trang. Det gav så heldigvis frit spil til mine egne tanker. De kan nogle gange være lidt sjovere end dokumenteret fakta. Jeg har i hvert fald nu overbevist mig selv om, at netop disse løbere rent faktisk er de absolut sejeste af slagsen. Dem der har et vanvittigt overskud. Dem der ikke gider være sådan total hipster omkring det, men som lige vil signalere budskabet sådan mere subtilt. De giver simpelthen lige thumbs up til alle de møder på deres vej, uanset hvor pressede på kilometerne de er. Det er sgu da god stil – sådan mega karma-friendly på den store klinge. Fuck at Kipketer løb til Olympisk sejr med kun én sko på. Fuck alle dem med startnumrene på brystet, der mener at 42 komma whatever kilometer er sejt. De her Thumbs-up runners har min respekt. Fordi fra nu af ser jeg dem alle sådan her:
Onkel S Blog 