Monthly Archives: december 2014

Hvem har ringet efter eksperten?

Så fik vi sgu has på endnu et år.

Og hvad har vi så lært.

Ud over at den primitive blog, Den Korte Avis, der ”udmærker” sig ved at tilsidesætte helt basale journalistiske grundprincipper, fik fyret godt op under de menneskelige værdier, så det (sandsynligvis) kan ses på DFs medlemstal – og populist politikken fandt nationalretten frem af idéskuffen – så kan vi trods alt glæde os over, at danskheden ENDELIG kom til overfladen.

Jo jo, vi fandt ud af, hvad en rigtig dansker er. En rigtig dansker er en, der er ”ekspert”. Og det er man sådan ca. i det øjeblik, man ligesom bare siger det selv.

Glem alt om coaches fra 2012-13.

I 2014 er en ekspert en, der siger, at han/hun ved noget om kommunikation på nettet. Det betyder mindre, at der ikke skal mere til for at være ekspert i dag, end at man kombinerer evnen til at fortælle helt elementære begreber med et twist af ord fra Amerika.

”Når du skriver budskaber til nettet, så er det vigtigt at lære at blive en god ’copywriter’, det bliver du ved at skrive på en måde, så det du skriver giver mentale billeder i hovedet på dem, der læser det”.

Ok, tak ekspert.

For det første er en copywriter ikke en måde at skrive på – det er den engelske stillingsbetegnelse for en tekstforfatter, sjoller. Det har jeg eksempelvis mere end 10 års erfaring med, hvorimod du blot slynger ud på din ekspertblog, at du er en god copywriter.

Det er du ikke.

For det andet er det du der fortæller helt almindelige kommunikationselementer, som enhver der har gået i skole efter 9. klasse og har prøvet at læse en bog har stiftet bekendtskab med, så kunne du ikke i stedet prøve at lære os noget på ekspertniveau, nu du titulerer dig selv ekspert … eller hvad?

Jesus Christ.

Ja, jeg nåede at blive godt og grundig metaltræt i løbet af året med alle de nye ”eksperter”, der piblede frem som horny rotter på sjov-tobak i en Burton film. Men ihærdige det har de været. Bestemt.

En anden ekspert: ”Brug sociale medier som du plukker jordbær – du skal vælge de bedste. Facebook er godt til slutbruger-segmentet, hvor man kan kommunikere til sine fans, altså sine mulige kunder. Og på Instagram foregår det hele primært via billeder i stedet.”

I shit you not, det skriver en ”ekspert” på sin ekspertblog. I 2014.


Og til det skal der da herfra lyde et stort tak.

Naturligvis.

Havde det ikke været for mange af de nye online og social media undervisningseksperter og selvudnævnte gurubloggere i år ville al fornuftig kommunikation jo gå i stå. Erhvervslivet ville være lost. Krisen ville æde os igen igen. Vi ville ende med at stå i køen til hylden med gær og bare tænke: Shit, hvorfor tog jeg ikke det 2-dages kursus?!

Mit gæt for 2015:
50 nyudklækkede ”nudging eksperter”. Fordi de siger det selv.

Nå, men pas nu på jer selv i aften.
På med brillerne og pop den panje.

Og lyt til ’grethes tale.
Hun ER ekspert. Omend lidt bælgøjet. Men fuld af visdom.

Godt nytår, folkens.

Gud bevare Facebook-Danmark.

med emneordet , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Et af de steder, du skal besøge inden du dør

Storcentret.

Især i juletiden – ”for the real McCoy experience”. Om ikke andet, så for at opleve kødranden af dumhed vælte for dine fødder.

… hvad der sker med folk, så snart de kommer gennem luftslusen i svingdøren til storcentret?

De når lige akkurat indenfor i varmen, og så paralyseres de. I samlet flok en halv meter fra døren. Det er ligesom bare den velkomst man får – ”klask” lige op i røven af en fremmed. Er man heldig, er der tale om en god røv af det modsatte køn. But let’s face it. What are the odds? Og man er jo godt opdraget, så helt automatisk siger man selv:

”Hov, undskyld”.

Det er fandme bare ikke godt nok.

Når man derefter forsøger at orientere sig, finder man hurtigt ud af, at stedet man har entreret nok har været en arkitekt-prank lige så meget som en funktionel foranstaltning. Og det er jo ikke sådan, at de fleste centre er ens opbygget, så man i det mindste har chancen for at memorere noget genkendelse på rygraden.

Man starter from scratch hver gang. Hvorfor helvede er der mindst 5 snydeveje i alle rum – prøv med én, ja, én fucking vej frem. Det kunne f.eks. bare være den mest oplagte vej. Den korteste!

Måske er det stedets opbygning, der smitter af på pøblen, der er samlet her. At man som lyn fra en klar himmel med ét bliver dum som løbesnot. Ude af stand til at fungere fornuftigt og forholdsvis normalt, som man gør ude på gadeplan.

Er luften for tynd i centret eller bliver man hypnotiseret af al den neon? Eller er det en effekt af Michael Bublé i højtalerne? Vides ikke.

Men jeg må konstatere, at der florerer en kollektiv bølge af massiv ”rådyr fanget i lyset” trance-lignende adfærd.

Øjne så store som tekopper, granatchok og nul bevægelse i benene. Hallo mand, det er bomuld du står og rører ved, der står H&M på skiltet, slap nu af, Amish freak.

Og de folk som rent faktisk formår at flytte lidt på sig, får kroppen til at bevæge sig i rytmer, der ikke giver mening. Man er jo helt lost i en afventende situation – hvor er du på vej hen, mester? To skridt frem, et til højre, tre til venstre, et tilbage, stop, repeat.

Efter min mening burde alle storcentre udstyres med en skilift, der kører op under taget – direkte til udgangen. Med gratis forsyning af Fernet-shots for at minimere risikoen for total kollaps, når man rammer gaden igen.

Sweet Lord.

med emneordet , , , , , , , , , , ,