Monthly Archives: september 2013

Michael Bublé – jeg gylper lidt, hver gang jeg hører det navn.

Hvis du er på min facebook, har du nok set dagens harme på min status. Det var hér, at jeg også blev opfordret til at tale lidt mere om emnet her på bloggen. Jeg har i ugevis væltet rundt på en lyserød sky (noget med hormoner vist), men jeg må bare erkende, at der er grænser for hvor længe jeg kan holde min fornemme tarmflora i skak, hvis ikke jeg også får brokket mig.

Buble kan jeg ikke li'

Jeg lytter naturligvis. Og selvom de velvalgte ord i den status, sådan pænt godt lige opsummerer, hvordan jeg har det med den glansfulde Bublé (bublæj)(burde omdøbes til pu-ble), så er der alligevel tilstrækkelig med harme i hver og én af fibrene i min ellers så fine organisme, at jeg må prøve at forklare lidt nærmere om min afstemte afsky. For at vi ligesom alle ved, hvad og hvem vi taler om, er her lidt wiki-halløj.
Buble burde gaffatapes
AAAAAAAAAHHHH!!!!! Ja, det sker hver gang jeg ser hans fjæs. Og hver gang jeg hører hans overdrevne karikerede flødesovs-jeg-er-svigermors-våde-klit-klang i radioen, gylper jeg lidt frokost helt ud på tungespidsen. Med mindre den lige har stået på kanelgifler til dessert, er det bare herrenitten! Hør nu her, den her gustne kremerkarl af en jakkesætsgøglernisse kan INGENTING. Fat det nu, han er til at brække sig over. Brække sig på. Nej, brække sig i, og så brække sig på. Og så ser jeg fandme i dag, at han åbenbart giver koncert i København til februar. Men hvorfor? Hvem kommer? Målgruppen kan jo alligevel ikke holde ud at stå op mere end 5 minutter ad gangen. Er der i det hele taget en decideret “målgruppe”? Jeg fatter det ikke, hvis man er så uheldig at rende ind i en af hans sange i radioen, så står det klart for enhver (det burde det), at her er tale om en nylon-nuggi, der har stået med en mikrofon i hånden lidt for længe, uden at folk lige har været så flinke at sparke lidt visdom i skallen på knægten: “Kæft, du lyder dum, luk røven!”

Jeg vil da skide på, om dit lokale plejehjem giver dig thumbs up, når du går på knæ, babber en vissen gren og kvæder en vise til et omvandrende forklæde, der lugter af kiste. Men jeg vil på ingen fucking mulig måde, se eller høre dig her på mine breddegrader. Du er så glasur-grim at selv Mylius for længst har opgivet dig, din opkastigangsættendegelébefængteøretæveindbydendelorteludersøn. Hvem fanden får en “karriere” på at synge andre folks sange, men fucking synge dem af helvede til – det giver jo ingen fucking mening! Hvem helvede køber og betaler for at han holdes i live. Red verden, boykot Bublé! (Boy cut, som i: Klip kuglerne på fljolset, inden din nabo køber hans cd).

Den dag bublæj kaster sig over Slayer, det bliver den dag, jeg lærer at stave til fadva … fatwa … fatsvans. You get the point.

med emneordet , , , , , , , , , , ,