Distortion og øjenbrynene

Ja, den årlige københavnske byfest fra onsdag til søndag (for de unge og max to dage for alle andre) er overstået. En masse fest og farver i vores gamle købstad.

Det med farverne kommer jeg lige tilbage til.

Men lad mig først starte med at konstatere, at jeg er blevet for gammel til at stå og “rave” i en kødklump så stor som Sdr. Blvd.

Jeg opgav dansehelvedet efter få minutter og gik på retræte mod et stillads med “siddeplads” i en noget mere rolig sidegade flankeret af en 6-pack og en god kammerat. Det virkede og stressniveauet blev overtaget af latter og gode røverhistorier.

Imens gik de unge længere nede ad gaden amok i sprut, dans, snav, højt musik, virkeligheds(kærligheds)flugt og ænsede ikke meget andet end den medbragte MOKAÏ og bulen i buksen.

Burde jeg så ikke egentlig bitche lidt over, hvor forfærdeligt Distortion er – og hvordan det holder en hel by som gidsler og buhuu bla bla bla? Næ, gu’ vil jeg ej.

Distortion er og bliver et komplet enestående stykke europæisk urban-historie!

Hør lige her.

Den dag vi slagter kulturen og alt bliver jazzhuse med decibelrestriktioner og spejderklubber med spelt på pinden, er vi for alvor blevet fattige.

“Jamen de unge står og pisser i alle gadehjørner”, “jamen det larmer helt vildt”, “jamen jeg vil ikke med til sådan noget med druk og musik, så synes jeg heller ikke at kommunen skal bruge penge på det”, “jamen kan de ikke bare holde det ude på en mark et sted” …

To ord …

LUK RØVEN!

Jeg læste en glimrende artikel i Politiken tilbage i maj måned, som hedder »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«. Her fortæller en ægte Vesterbro-rotte, hvor bornerte, restriktive og nypuritanske mange naboer i området er blevet. Det er ren gudelæsning, jeg kan varmt anbefale artiklen.

Vesterbro-rotten udtaler bl.a. følgende:

»Men i dag er der ikke noget Eskildsgade. Ligesom resten af Vesterbro er den fuld af jyder med talebanskæg og strikhuer, der kommer herover og siger: »Vi vil have stillegader og grønne områder«. Undskyld, er det ikke det, I lige kommer fra? Grønne områder og stille gader? Hvorfor skal I nu sætte dagsordenen for Vesterbro?«

Jeg kan godt li’ Vesterbro-rotten.
Og selvfølgelig skal der være plads til Distortion i landets hovedstad.

Nå – next step det med farverne, som jeg nævnte i starten.

De syge øjenbryn, der sniger sig ind over alt.
De var i legio til årets Distortion.
Karneval-style.

Mode … tja, det påstås det fra visse kanter, jeg tænker nok mere bare, at nogen der tilsyneladende køber sin make-up i Panduro Hobby, måske har misforstået konceptet lidt.

Horden af unge mennesker til Distortion satte en fed streg under (over) øjenbryn-“moden”. I hvert fald har en stor del malet sig i ansigtet, så selv Jørgen Clevin må have vendt sig i graven og tænkt: Ok, ihærdigt nok, dér.

Hvorfor fanden er det blevet moderne at opmale, optegne eller direkte tatovere øjenbryn i skærmen SÅ fake og SÅ dukkekunstigt at hele bydelen chanter i kor: “Kronisk fastelavn i kongens København”.

Bevares, at tilføje lidt farve til brynene og alt det der er old news og helt naturligt. Ja. Når det også fremstår bare en anelse naturligt.

Make-up er et supplement ikke en direkte værktøjskasse til at du kan gå incognito i byen. Hvad sker der for alle de bryn, der er blevet plukket i smadder eller barberet af og erstattet af, hvad der ligner en stor, bred sprittusch-streg, som om man har forsøgt at kreere en permanent sort censur-bjælke i fjæset? Prøv og kig dig i spejlet, for pokker, hvis du ligner noget fra Disney Sjov, så smøg ærmerne op og prøv igen.

“Jamen du fatter ikke en skid, det er sexet, sensuelt og flot – og så ER det altså mode”.

Ok, piger. Så siger vi det.
Så finder jeg også lige på noget mode.

Hvad med tupé.
Altså en tupé der matcher absolut nada.
Det er omtrent lige så tåbeligt og ser næsten lige så dumt ud.

Men …

“Det er mandigt, sexet og flot – og nu er det mode!”

326e41dcf389d383981b499bed2bda38ebf51c07

Ses til næste Distortion, København.

med emneordet , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

One thought on “Distortion og øjenbrynene

  1. Mein siger:

    Du skriver simpelthen fantastisk!

    football-festival.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: