Monthly Archives: april 2013

11 tegn på, at du er pænt prollet

Og nu er det blevet tid til “prolle-listen”.

11 tegn på, at du uden tvivl “bonger” ud i toppen som flaming prolle. Kan du sætte kryds ved et par stykker, skal du nok lige se dig selv i spejlet. Kan du sætte kryds ved samtlige, skal du nok bare få en henvisning fra lægen.

1. Du frekventerer ivrigt Jensens Bøfhus – og kommer med facebook updates som “Så så man lige mig voldspise en god frokostbøf og gå amok i fri salatbar”. Prøvligeoghørher: Hvis samlebåndsbøf, slatten iceberg og dårlig deko er lig med kvalitetsmad og restauranthygge, så har du enten verdens mest triste smagsløg, eller også så trænger du til at komme lidt ud af din comfortzone.

2. Du bruger gerne en lørdag formiddag på at finde tobak og rullemaskine frem – og så ellers lige rulle dig 200 smøger, som du derefter kan putte i dit plastik-etui (dog kun 20 af gangen). Prøvligeoghørher: Det smager af lort, det er dårlig stil og du burde få dig en hobby. Case closed.

3. Du er en mand, der mener at dine slim Iceman t-shirts og sølvhalskæde er dét kvinderne vil ha’. Prøvligeoghørher: Hop ud af 90’erne, der findes faktisk andre butikker end Din Tøjmand.

4. Du har dit eget mobildiskotek. Prøvligeoghørher: Cerwin Vega, Vengaboys og stroposkob gør dig ikke til Trentemøller, comprende?

5. Du har ikke fattet, at det er mega latterligt og topgrimt at du ikke har udskiftet dine gamle 80’er skåle i pastelhelvede-mønster. Prøvligeoghørher: Bare fordi de ikke “fejler noget” som i at de ikke er gået i stykker, det betyder ikke at de ikke fejler noget. Det gør de, de er grimme og du ligner en nar, når du sætter dem på bordet! (Denne er møntet på mig selv, og trods tidligere blogindlæg er skålene blot sat til side og ikke røget ud – men det sker nu!)

6. Du ejer et par Crocs og hører ofte dig selv sige “Jamen de er bare mega nice at have på!” Prøvligeoghørher: Der er meget, der er “nice” at have på, men det betyder ikke, at æstetik og sund fornuft skal ha’ fingeren. Vi er andre mennesker, der skal se på det vanvid. Ud med dem!

7. Du stemmer DF. Prøvligeoghørher: …

8. Du nægter at have en facebookkonto, for som du siger “Jeg vil ikke støtte sådan et multi-internationalt firma, der bare vil gøre mig afhængig og så stjæle mine oplysninger, og jeg forstår ikke, at I ikke kan se det!”. Prøvligeoghørher: Der er sket meget med nettet siden midt 90’erne, og enten så får du lige hovedet ud af nummi og ser, hvordan tingene reelt hænger sammen – eller også så klapper du lige kaje med din uvidenhed om det IT samfund vi lever i, imens du sjovt nok elsker at Google dig frem til alskens hjemmesider.

9. Du konkluderer, at du nu konstant har set Netflix i dagevis og er nået til 3. sæson af The L-Word. Prøvligeoghørher: Bare fordi der er girl-on-girl action 5 gange i hvert afsnit, er det stadig en tøseserie for dælens. Der må sgu da være andet du kan bruge din tid på – få et liv! (Denne er også møntet på mig selv. Hmm.)

10. Du er kvinde og kommer hjem fra frisøren og ligner en, der er blevet 10 år ældre hver eneste gang. Prøvligeoghørher: Bare fordi du og hele din familie inkl. dine hunde har kommet ved samme frisør i et dekade eller to, må du gerne lige prøve at læse et modeblad en gang i mellem, eller om ikke andet prøve at få en “second opinion” fra en du kender, der rent faktisk ikke bruger al sin fritid i et storcenter.

11. Du har hørt denne sætning et par gange fra det modsatte køn “Du er sgu da lidt af en bonderøv inderst inde, hva”. Prøvligeoghørher: Hvis du har hørt det flere gange, er der måske noget om snakken, smartass! (Denne her er sgu også møntet på mig … pis også.)

143960

(fååååååårk de er ugly)

med emneordet , , , , , , , ,

Forkerte typer man har datet. Version 2.0

Læste i dag lige den herlige kristinaricken.com blog (hun er sjov!) omkring hendes mystiske dates tilbage i tiden. Åh ja. Det inspirerede mig til at nedfælde lidt memoires af mine egne på samme emne af dates gone wrong. For om man er i forhold eller ej, så har man jo stået (eller siddet) i mange af disse obskure situationer engang, hvor man har begivet sig ud på dates og kort efter tænkt, Jesus Christ sikke en weirdo!

Den belastende:
En enlig mor, som brugte 2 timer på at fortælle nonstop, hvor fantastisk hendes eksmand var og en lang række anekdoter, om ting han havde sagt og gjort gennem årene, som bare fik hende til at mærke, at hun var i live. Og da jeg så lige får 2 minutters taletid, omtrent samme tid som desserten er indtaget, får jeg så sådan lidt perplekst talt videre i emnet “ekser”, og får sagt noget i stil med “Tja, så fantastisk tror jeg ikke mine ekser har været alligevel”. Det resulterede i denne sætning fra hendes mund: “Du virker altså meget som en kedelig sortseer, jeg synes at alt der kommer ud af din mund er negativt, det skal du nok arbejde med” …

Den jævnt trælse:
Jeg er jo jyde i København, og det kan da godt være en fin icebreaker nogle gange at kommentere det der med jyder vs. københavnere. Men en noget evident faktor, er lige at afstemme om bølgelængden er der, inden man brovtende og bovlamt basker løs med de ignorante stereotyper. Og det hjælper ikke at gentage sig selv på multi-funktion, hvis kemien ikke er der. Hende: “Forresten jeg kan godt tale jysk, vil du høre?”. Mig: “Ja”. Hende: “AHOW-AHOW-AHOW-AHOW-AHOW!” Mig: “Øh ok”. Hende: “AHOW-AHOW-AHOW-AHOW-AHOW !!? ja sådan lyder det jo, når en jyde taler!!”. To gange senere på samme date udbryder hun midt i en samtale, helt udenfor kontekst: AHOW-AHOW-AHOW-AHOW-AHOW! …

Den fjendtlige:
Efter 15 min. siger hun pludselig, da to tilfældige indvandrere kommer ind på cafeen: “Hvordan har du det med perkere? Jeg smadrer dem, hvis de begynder at være provokerende og sige en masse, det har jeg gjort før”. Mig: “Øh ok, altså, hvordan mener du lige?”. Hende: “Ude hvor jeg bor, er jeg bare vant til at de der pisseirriterende perkertøser er så skide provokerende, så hvis de lægger sig ud med mig, så smasker jeg dem en” …

Den skræmmende:
Hun får udtalt sig om, at intet ka’ forarge hende, og at hun helt sikkert har prøvet meget mere end de fyre hun møder. Det skabte da lidt nysgerrighed til de kommende dates, bevares. Men nogle gange kan nysgerrighed forvandle sig til noget, der tangerer angst. Mig: “Nå, men fortæl lidt om, hvad du mener at du har prøvet, som er så vildt da?”. Hende: “(…) og så fordi jeg havde taget så sygt meget coke, så glemte jeg ham på korset, og vågnede først maaaaange timer senere” …

And the winner is: (læs videre på eget ansvar!)
Der var en, der for alvor tog kegler, og derfor føler jeg mig nødsaget til at gå lidt dybere i detaljen her. Håber at folk kan leve med det. I hvert fald er historien, at jeg havde mødt en nydelig, frisk og pæn pige i byen (nogle år siden), der var ikke rigtig noget at sætte en finger på, så vi måtte jo date videre. Den stod så på mad hos mig, men jeg havde ikke lige opdaget, at hun åbenbart var gået ret offensivt ombord i mit tysker-stash af dåseøl, der stod stablet i køkkenet, imens jeg lavede mad. Og da vinen over middagen så er drukket – og jeg opdager en seriøs flok tomme øldåser i køkkenet også – begynder der at ske noget med denne kvinde. For det første skal hun jo tisse en del, og det foregår ved at hun meget hjemmevant hun går ud på toilettet ude i gangen – og lader døren stå komplet åben, så vi kan tale imens (oh no). Endnu værre bliver det, da dette scenarie gentager sig mange gange, og jeg jo så også er vidne til, at hun ikke vasker hænder nogen af gangene (noooooo!). Og nu tager det fart. Hun vil altså danse og kysse, og det skal bare være nu. Noget tvivlende på dette truckeroptrin forvilder jeg mig ud i et par kys. Desværre kysser hun også med fingrene (wtf?), så jeg får lige klør fem i kæften et par gange (hun har ikke vasket hænder!!!). Det må jeg jo lige sætte en stopper for, så vi sætter os på sofaen og tager en slapper. Her kvitterer hun så med at næsten sidde halvvejs ovenpå mig – og pludselig vifter hun løs med hænderne og storgriner: “Haha føj, den lugter sgu den her”. Helt og aldeles i chok over lige at være blevet pruttet på (sådan en pæn pige!?), får jeg bare sagt “Øh, det kan jo smutte”. Men nu vil hun igen til at snave, og jeg er tæt på ren panik. Heldigvis siger hun så: “Der er noget jeg må fortælle dig, jeg har altså mit lort”. (Tankerne nu er en blanding af eeeeww og pyyyha, så slipper jeg for det her, mon hun ikke bare tager hjem så, det er jo en hverdagsaften). Hun fortsætter: “Men det er altså ikke noget, der rører mig, jeg er klar”. Mig: “Men det rører mig, det kommer ikke til at ske”. Hvorefter jeg rejser mig, og går ud og børster tænder. Da jeg kommer tilbage står hun i undertøj med tandbørsten fremme og siger: “Hvornår skal du møde i morgen, vi kan jo følges afsted imorgen” (åh jeg magter ikke mere). Jeg er her nået til terminal-stadiet og mumler nu bare usammenhængende fraser, som hun alligevel ikke ænser. Jeg skal bare have sovet nu, så det her helvede bliver overstået, så jeg beder til min skaber om, at hun nu forhåbentlig bare falder i søvn pronto. Det gør hun ikke. Hun vil med djævlens vold og magt have noget action, trods den der lille subtile nyhedsupdate hun gav tidligere. Da hun oplever den insisterende kolde skulder, sker der følgende: “Ej hvor er du bare nedern, jeg troede du var en cool fyr, nu har du hele aftenen spillet op til mig, og så vil du ikke fuldføre det”. Jeg ender med ganske bestemt at bede hende vende sig om og sove – NU. Efter en halv times brok sker det, og der bliver sovet. Om morgenen vågner jeg ved, at den pæne pige er tilbage, og nok ikke kan huske at hun forvandlede sig til Madam Skrald: “Tak for en dejlig aften søde, det må vi gøre igen” …

Oh yes, true story. Det der med at date, er vist mest for de sådan rigtig meget eventyrlystne 😉

Men held og lykke derude, det er jo forår, så man kan vel altid håbe!

med emneordet , , , , , , , , , , , , ,