Dette millennium bør kendes som:
Det er samfundets (og mediernes) skyld!
Groft sagt. Men der er en pointe gemt her et enkelt sted. Eller to.
Det starter allerede i børnehaven
Forældre losser ungerne i institutioner fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Når de så har nogle få vågne timer med ungerne om aftenen, skal tiden bruges velvalgt. Knap så meget dannelse og ”jeg tager dig under min vinge og lærer dig om livet” – og meget mere: ”Hvad vil du have at spise, hvad vil du se i tv, hvilken Macbook har du brug for” … og: ”Hvor er bedsteforældrene og institutionerne i den her opdragelse, jeg har jo slet ikke tid til mig selv.”
I takt med selvrealiseringens guldalder og nypuritanismens beskidte indtog har vi glemt realismen et eller andet sted. Glemt at se indad. Vi storelsker at hade.
Og vi hader virkelig meget. Ventetid, hvede og usunde folk med 5 kilo for meget på badevægten, det og dem hader vi i stor stil. Men ikke lige så meget som vi smadderhader cigaretter, og dem der ryger dem. Hvis vi står på en åben DSB perron få meter fra en, der har tændt en cigaret, så skal vedkommende med cigaretten lynches. Det er klart. Vedkommende står jo og er i færd med at bedrive overlagt mord over en potentiel 50 meter strækning. Vi kan dog vælge at træde et par meter længere væk i fri luft og lade rygeren stå i sin røg og damp. Det gør vi ikke. I stedet skal der klages, skrives læserbreve og desperat råbes op i håb om, at samfundet må træde til med endnu et indsnævrende totalforbud.
Livet på jorden eksisterede også før det nye millennium. Der kunne børn rigtigt nok blive udsat for omgivelser med røg, manglende airbags, NutraSweet og blive slæbt med alskens steder hen, når forældrene havde ærinder. Det lyder ikke rart i dag. Men hvis valget står mellem, at børn på 7-8 år skal have en iPhone 5s med Hello Kitty cover og en forskrækket tilgang til livet … eller … en til tider ikke så bornert og poleret opvækst, der rent faktisk hjælper dem til at træffe fornuftige beslutninger senere hen – ja, burde valget være så svært?
Efter skoletiden går det for alvor ned ad bakke
Nu skal der findes et nyt sted at pege fingre, institutionerne kan ikke klandres længere. Det er ikke svært at finde et alternativ. De onde medier!
Vi har mistet lysten til at agere bonus pater familias. Vi er i stedet uhyre sårbare og skræmmende påvirkelige; hvis man skal vurdere på udviklingen.
Og nå ja. Bar hud har ødelagt vores fremtid. Åbenbart. Det startede naturligvis, da pornografien blev frigivet. Noget skal jo have skylden. Mennesker har i dag ikke selv en vilje, de er KUN et produkt af tiden. Lyder det til. Har vi set på noget porno engang, set unreality-tv som Paradise Hotel eller har set en noget bar kvindenumse i en ligegyldig reklame for en lige så ligegyldig energidrik i gadebilledet; så er vi sikre på, at hele generationer bliver til respektløse idioter med et nedværdigende syn på et helt køn. Der må læserbreve til igen. Medierne ødelægger os!
Bevares, vi ser desværre også fra tid til anden en række folk, der tiltusker sig uheldige mønstre og nedværdigende retorik. Er det mon et resultat af medierne, dårlig opdragelse, bristet personlighed eller en form for opgør mod alt det forskrækkede? Eller en blanding. Det er frit at gætte …
De veluddannede smider trumfen
I 2014 findes der ikke længere mandlige pædagoger i Danmark. De er i dag uddøde i det fag. Der findes kvindelige pædagoger og latente pædofile. Flere og flere institutioner opstiller absurde regelsæt om, at en faglig uddannet voksen mand ikke må hjælpe barnet på toilettet uden opsyn, ikke må holde barnet tæt, have det på skødet, trøste det med nærhed eller blot være alene med barnet. Den voksne uddannede mand, må ikke passe sit job. Det synes vi er fint. I hvert fald vinder det mere og mere indpas. Mening med galskaben skal man nok lede efter i Sankt Petersborg eller ca. deromkring.
Her er mit gæt. Det er hverken samfundet eller pik og patter i medierne, der har ødelagt os. Det har vi selv.
Vi glemte, at vi er efterkommere af aberne. Og bildte os ind, at vi nedstammer fra strudsen.
Onkel S Blog 