Onkel S Blog

Som flere af jer ved, var jeg for nogle uger siden en kende oppe i det røde felt over min lokale brødpusher og de komplet mystiske udsving i priserne fra dag til dag på de præcis samme bestillinger. Her til morgen smuttede jeg forbi igen (havde hverken rugbrød eller havregryn hjemme – typisk), så jeg måtte jo have lidt morgenmad til kaffen, der obligatorisk skal bældes fra kl. 9.00. Men besøget hos konditoren (ja, der står satme “konditor” på et skilt over døren – but my guess is HELL NO!) bød på et familiært deja vu. Pigen bag disken var ny, det var prisen også, men min bestilling var den samme: To smurte rundstykker med ost, short and sweet. “Det bliver 37,50” … “Altså, i sidste uge kostede det 31,50” forsøgte jeg overfor den lettere morgendorske, men dog meget smilende, ekspedient. “Nåh, jamen det ved jeg ikke noget om” var det hårdtslående argument, der naturligvis efterlod mig med et indre smil og en tanke “næh, det var vel nok egentlig også mit gæt”. Forstår ikke det er så svært at sætte en fast pris på rundstykker, det er jo ikke et slags obskurt og flydende mineral, der ligesom er svær at måle – du kan jo se dem ligge lige der i kurven på hylden, for crying out loud. Jeg fandt dog ud af, at det der med faste priser ikke er et helt ukendt fænomen for “konditoren”, da jeg spotter en af mine yndlingsspise of all time, Træstammen! Men for fanden, enten er der også noget galt med den pris, eller også er det mig, der er blevet gammel – jeg mindes altså tydeligt engang de kostede en rund femmer! (PS. billedet er fra kl. 8.30 – er det godt eller skidt, at der kun ligger tre på bakken?)