Jamen, så er det jo snart jul, og vi ved, at livet går totalt i stå i denne måned, hvis ikke vi med djævlens vold og magt får skrabet en ordentlig røvfuld julekalendere på facebook – og får liket sider i spandevis i håbet om at være den heldige der vinder kanelsneglen, gavekortet til røv og nøgler eller t-shirten med eget fjæs på. Juhuuuu! Fuck nu af, mand. Lav noget nyt, ja, lav nu bare noget ordentligt i stedet for, noget som ikke skriger til himlen, at der er brugt den samme tomhjernede template über alles.
Den mest absurde julekalender jeg har set på facebook i år, må helt klart være denne hersens herlige app, hvor du hver dag åbner en låge, og er ved at besudle benklæderne i bare spænding. For bag hver låge gemmer der sig en krans af gran og sløjfer – og i midten er der sørme et profilbillede på en af dine venner, trukket vilkårligt på din venneliste. Uuuuuuuh, du kan næsten ikke sidde stille, vel. Så hver dag får du et billede af en af dine venner op på din timeline, så du lige kan være total julekæk og sige god jul … på din egen timeline … med et grimt profilbillede af en du kender. Det er jo dælme smart, og det er bare så hyggeligt! For det vil også kræve alt for meget at sende en personlig mail eller brev. Fucking hell, altså. Så vil jeg sgu nok alligevel hellere dyste i en kalender, der som minimum giver mig chancen for at sikre mig en billig tur hos Colonel Sanders.
Her er en idé til december 2013: Julekalender goes Big Brother. Du kan kun deltage, hvis du samtidig live-streamer dig selv på facebook, og vi andre stemmer dig ud!
How did you manage to develop this kind of wonderful group involving commenters to your site?