Monthly Archives: juni 2015

Valgkamp. Et land blottet for nuancer

Politikerne fører valgkamp i et inferno af sort/hvide beskyldninger den ene og anden vej.

Befolkningen følger trop og glemmer sund fornuft for en tid. Det hele handler om at finde syndebukke. Ikke løsninger på den lange bane.

Jamen hurra, hvor modent.

Der er to overvældende majoriteter som tager lykken og pengene for os andre.

Det er arbejdsløse og udlændinge.

Men. 
Er begge to ikke minoriteter i samfundets fine Othello-graf?

Nå jo, men bare ikke lige nu. Lige nu leger vi lige, at virkeligheden er en anden. Det er lettere.

Lige nu er vi alle blinde, døve og dumme – for vi har ikke viljen til selv at arbejde og knokle for at finde bæredygtige løsninger i samfundet, som vi ikke senere behøver rette op på over årtier.

Bevares, snyltere og snydere gavner ingen – og slet ikke i en klemt tid. Men det gavner heller ingen at køre alle ned over en bred kam, bare for at få ram på de få i Othello’en, som behøver et vink med en vognstang for at skifte spor.

Er det ikke hér, begrebet ”tid til at tage arbejdshandskerne på” burde kunne anvendes?

At vi ikke vil acceptere snydere, dét er ikke noget nyt. Det kender vi også fra sportens verden, hvor vi vil doping til livs – og vi går ind for fair play.

Hmm ja, fair play.

En sjov størrelse, som kun er morsom at hive op af lommen, hvis det gavner ens eget resultat. I hvert fald når det gælder politik.

Jeg synes, det er problematisk at landets førende politikere (ministre i går, i dag og imorgen) kan prædike om flere år på arbejdsmarkedet, lavere offentlige ydelser, højere arbejdsmoral og flere samfundspligter til landets borgere for at spare penge, når de selv kan gå på pension fra de er 60 år med alt betalt, inkl. den gyldne ekstra-ekstra-bonus i form af eftervederlag i halvandet til tre år efter fratrædelse – uden at være villige til at skære ned på deres eget gigantiske samfundsoverforbrug, imens hver en krone for kontanthjælpsmodtagere tages op til revision.

Prøv og tæl efter, hvor mange milliarder mon der gemmer sig i luksus-pensioner og vederlag? Giver det ikke mening at alle bidrager til løsningen?

Ja, jeg ved godt, at det er vigtigt at belønne dem, vi har tillid til kan varetage Danmark.

Men hvorfor så ikke også vise ”tillid” til folkeskolelærerne, sygeplejerskerne, hjemmehjælperne eller politibetjentene? Når så mange andre væsentlige grupper, der skal udøve ”varetagelsen af Danmark” i praksis får ringere og ringere midler, så forekommer det mig ganske ulogisk at blive ved med at forgylde ”folkene i toppen”.

I dag skal der ikke bare spares, der skal også sparkes.

Det er en folkesport i 2015 at sparke nedad. Den sportsgren starter altså på Borgen.

Det er let at gøre kontanthjælpsmodtagere til utaknemmelige, dovne og direkte arbejdssky elementer. Men ved vi reelt, hvor mange på Borgen, der arbejder for hver en eneste krone, de modtager – både nu og senere i evt. pension?

Jeg ved det ikke.

Men jeg er ret sikker på, at det heller ikke er noget, der nogensinde bliver undersøgt. Det er der slet ikke tid til med alle de undersøgelser, der skal foretages med hensyn til arbejdsløse og udlændingene.

Og ja, jeg synes også det er pinagtigt at se et system blive båret frem af landets politikere, hvor en lang række større virksomheder helt legalt kan slippe for at betale skat i DK, imens deres ansatte må betale ved kasse ét.

Igen, prøv og tæl efter, hvor mange milliarder mon der gemmer sig der? Kunne man ikke et øjeblik lige lege, at man gerne ville se lidt på ”nuancerne”?

”Os og dem” er ikke kun noget med hudfarve, det er i særdeleshed også noget med, hvem der lige nu har kæmpet sig til velstand, og hvem der lige nu sidder i suppedasen og har brug for en hånd.

Men hvorfor sparke nedad, hvorfor skulle det gavne?

Igen, lad os se på et eksempel fra sportsverdenen: Vi elsker at hylde en ægte mester. Mesteren har fortjent sine sejre og hæderen – for det har krævet hårdt arbejde, og vi anerkender også gerne et talent, når vi ser det.

Vi elsker en ægte mester, som i sin storhed også rækker en hånd ud og viser anerkendelse til dem længere nede i tabellen. Vi finder ikke sympati for en mester, der tryner dem under sig, imens tronen besættes.

Fordi, ja, fair play.

Hvorfor er dét ikke en faktor, når vi skal have landet til at fungere bedst muligt for samtlige 5+ mill.?

Mit gæt: Fordi alt for mange fejlagtigt mener, at rigdom blot måles i kroner og øre. Igen noget med nuancer.

Og tja. Jeg orker slet ikke at komme ind på ”udlændinge-debatten”. Den burde aldrig være første punkt på dagsordenen, når vi har så mange løse ender i forvejen, vi burde tage affære på.

Men det er ikke svært at se, at vi selv gør integrationen unødvendig problematisk, når vi skærer alle over én kam – i stedet for at gå forrest med det gode eksempel og vise, at her i DK hopper vi ikke over, hvor gærdet er lavest.

Hvor du sætter dit kryds er ikke det vigtigste. Det skal ingen nemlig bestemme for dig.

Det vigtigste er, at du ser nuancerne.

med emneordet , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Distortion og øjenbrynene

Ja, den årlige københavnske byfest fra onsdag til søndag (for de unge og max to dage for alle andre) er overstået. En masse fest og farver i vores gamle købstad.

Det med farverne kommer jeg lige tilbage til.

Men lad mig først starte med at konstatere, at jeg er blevet for gammel til at stå og “rave” i en kødklump så stor som Sdr. Blvd.

Jeg opgav dansehelvedet efter få minutter og gik på retræte mod et stillads med “siddeplads” i en noget mere rolig sidegade flankeret af en 6-pack og en god kammerat. Det virkede og stressniveauet blev overtaget af latter og gode røverhistorier.

Imens gik de unge længere nede ad gaden amok i sprut, dans, snav, højt musik, virkeligheds(kærligheds)flugt og ænsede ikke meget andet end den medbragte MOKAÏ og bulen i buksen.

Burde jeg så ikke egentlig bitche lidt over, hvor forfærdeligt Distortion er – og hvordan det holder en hel by som gidsler og buhuu bla bla bla? Næ, gu’ vil jeg ej.

Distortion er og bliver et komplet enestående stykke europæisk urban-historie!

Hør lige her.

Den dag vi slagter kulturen og alt bliver jazzhuse med decibelrestriktioner og spejderklubber med spelt på pinden, er vi for alvor blevet fattige.

“Jamen de unge står og pisser i alle gadehjørner”, “jamen det larmer helt vildt”, “jamen jeg vil ikke med til sådan noget med druk og musik, så synes jeg heller ikke at kommunen skal bruge penge på det”, “jamen kan de ikke bare holde det ude på en mark et sted” …

To ord …

LUK RØVEN!

Jeg læste en glimrende artikel i Politiken tilbage i maj måned, som hedder »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«. Her fortæller en ægte Vesterbro-rotte, hvor bornerte, restriktive og nypuritanske mange naboer i området er blevet. Det er ren gudelæsning, jeg kan varmt anbefale artiklen.

Vesterbro-rotten udtaler bl.a. følgende:

»Men i dag er der ikke noget Eskildsgade. Ligesom resten af Vesterbro er den fuld af jyder med talebanskæg og strikhuer, der kommer herover og siger: »Vi vil have stillegader og grønne områder«. Undskyld, er det ikke det, I lige kommer fra? Grønne områder og stille gader? Hvorfor skal I nu sætte dagsordenen for Vesterbro?«

Jeg kan godt li’ Vesterbro-rotten.
Og selvfølgelig skal der være plads til Distortion i landets hovedstad.

Nå – next step det med farverne, som jeg nævnte i starten.

De syge øjenbryn, der sniger sig ind over alt.
De var i legio til årets Distortion.
Karneval-style.

Mode … tja, det påstås det fra visse kanter, jeg tænker nok mere bare, at nogen der tilsyneladende køber sin make-up i Panduro Hobby, måske har misforstået konceptet lidt.

Horden af unge mennesker til Distortion satte en fed streg under (over) øjenbryn-“moden”. I hvert fald har en stor del malet sig i ansigtet, så selv Jørgen Clevin må have vendt sig i graven og tænkt: Ok, ihærdigt nok, dér.

Hvorfor fanden er det blevet moderne at opmale, optegne eller direkte tatovere øjenbryn i skærmen SÅ fake og SÅ dukkekunstigt at hele bydelen chanter i kor: “Kronisk fastelavn i kongens København”.

Bevares, at tilføje lidt farve til brynene og alt det der er old news og helt naturligt. Ja. Når det også fremstår bare en anelse naturligt.

Make-up er et supplement ikke en direkte værktøjskasse til at du kan gå incognito i byen. Hvad sker der for alle de bryn, der er blevet plukket i smadder eller barberet af og erstattet af, hvad der ligner en stor, bred sprittusch-streg, som om man har forsøgt at kreere en permanent sort censur-bjælke i fjæset? Prøv og kig dig i spejlet, for pokker, hvis du ligner noget fra Disney Sjov, så smøg ærmerne op og prøv igen.

“Jamen du fatter ikke en skid, det er sexet, sensuelt og flot – og så ER det altså mode”.

Ok, piger. Så siger vi det.
Så finder jeg også lige på noget mode.

Hvad med tupé.
Altså en tupé der matcher absolut nada.
Det er omtrent lige så tåbeligt og ser næsten lige så dumt ud.

Men …

“Det er mandigt, sexet og flot – og nu er det mode!”

326e41dcf389d383981b499bed2bda38ebf51c07

Ses til næste Distortion, København.

med emneordet , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,